{"id":2931,"date":"2025-01-20T04:15:42","date_gmt":"2025-01-20T03:15:42","guid":{"rendered":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/"},"modified":"2025-01-20T15:01:13","modified_gmt":"2025-01-20T14:01:13","slug":"ados-test","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/","title":{"rendered":"ADOS test"},"content":{"rendered":"
\n
\n

Hvad er ADOS-testen, og hvordan bruges den til at diagnosticere autisme?<\/h2>\n

ADOS-testen st\u00e5r for “Autism Diagnostic Observation Schedule” og er en standardiseret test, der bruges til at diagnosticere autisme hos b\u00f8rn og voksne. Testen er udviklet af forskere inden for autismeomr\u00e5det og er anerkendt som en p\u00e5lidelig og valid m\u00e5de at vurdere autistiske tr\u00e6k p\u00e5.<\/p>\n

Form\u00e5let med ADOS-testen er at observere og evaluere en persons adf\u00e6rd, kommunikation og sociale interaktioner for at identificere eventuelle tegn p\u00e5 autisme. Testen best\u00e5r af en r\u00e6kke opgaver og aktiviteter, der er designet til at udfordre personens evne til at kommunikere og interagere med andre p\u00e5 en typisk m\u00e5de.<\/p>\n

ADOS-testen udf\u00f8res normalt af en tr\u00e6net kliniker, der har specialiseret sig i autisme. Testen kan tage op til en time at gennemf\u00f8re og best\u00e5r af fire forskellige moduler, der er tilpasset til forskellige aldersgrupper og udviklingsniveauer. Modulerne omfatter en samtale med personen, en legesituation, en opgave med at bygge noget og en aktivitet, der fokuserer p\u00e5 personens evne til at forst\u00e5 og reagere p\u00e5 f\u00f8lelser.<\/p>\n

Under testen observerer klinikeren personens adf\u00e6rd og interaktioner og scorer dem ud fra en fastlagt skala. Skalaen tager h\u00f8jde for forskellige aspekter af autisme, herunder kommunikation, sociale f\u00e6rdigheder, gentagende adf\u00e6rd og begr\u00e6nsede interesser. Jo h\u00f8jere score en person f\u00e5r, jo st\u00f8rre er sandsynligheden for, at de har autisme.<\/p>\n

ADOS-testen er en vigtig del af den diagnostiske proces for autisme, da den giver en objektiv vurdering af en persons adf\u00e6rd og interaktioner. Det er vigtigt at bem\u00e6rke, at testen ikke er en enkeltst\u00e5ende indikator for autisme, men bruges sammen med andre diagnostiske v\u00e6rkt\u00f8jer og observationer for at f\u00e5 en fuld forst\u00e5else af en persons udvikling og adf\u00e6rd.<\/p>\n

I Danmark er ADOS-testen en del af den nationale retningslinje for udredning og diagnosticering af autisme. Det betyder, at testen er anerkendt som en p\u00e5lidelig og valid m\u00e5de at diagnosticere autisme p\u00e5 og bruges af specialister inden for omr\u00e5det.<\/p>\n

I sidste ende er ADOS-testen et vigtigt v\u00e6rkt\u00f8j til at hj\u00e6lpe med at diagnosticere autisme og give en bedre forst\u00e5else af en persons adf\u00e6rd og udvikling. Det er vigtigt at huske, at en autisme-diagnose ikke definerer en person, men kan hj\u00e6lpe med at give den rette st\u00f8tte og intervention for at sikre en bedre livskvalitet.<\/p>\n<\/div>\n

\n

En gennemgang af de forskellige dele af ADOS-testen og deres form\u00e5l<\/h2>\n

ADOS-testen (Autism Diagnostic Observation Schedule) er en standardiseret observationsmetode, der anvendes til at diagnosticere autismespektrumforstyrrelser (ASF). Testen best\u00e5r af en r\u00e6kke forskellige dele, der hver is\u00e6r har et specifikt form\u00e5l i forhold til at vurdere en persons adf\u00e6rd og kommunikation, og dermed afg\u00f8re om vedkommende opfylder kriterierne for en ASF-diagnose.<\/p>\n

Den f\u00f8rste del af ADOS-testen er den s\u00e5kaldte “introduktion og sp\u00f8rgsm\u00e5l”. Her bliver testpersonen og eventuelle p\u00e5r\u00f8rende informeret om testens form\u00e5l og procedure. Derudover bliver der stillet nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l til testpersonen omkring deres generelle helbred, eventuelle tidligere diagnoser og deres nuv\u00e6rende f\u00f8lelsesm\u00e6ssige tilstand. Form\u00e5let med denne del er at f\u00e5 en overordnet forst\u00e5else af testpersonens baggrund og eventuelle andre faktorer, der kan p\u00e5virke testresultaterne.<\/p>\n

Den n\u00e6ste del af ADOS-testen er den s\u00e5kaldte “fri leg”. Her bliver testpersonen bedt om at lege frit med nogle udvalgte leget\u00f8j, mens testlederen observerer deres adf\u00e6rd og interaktion med leget\u00f8jet. Form\u00e5let med denne del er at vurdere testpersonens evne til at lege og interagere med leget\u00f8j p\u00e5 en typisk m\u00e5de, samt at observere eventuelle tegn p\u00e5 begr\u00e6nset fantasi og kreativitet, som kan v\u00e6re karakteristisk for ASF.<\/p>\n

Den tredje del af ADOS-testen er den s\u00e5kaldte “strukturerede aktiviteter”. Her bliver testpersonen bedt om at udf\u00f8re en r\u00e6kke opgaver og aktiviteter, der er designet til at vurdere deres evne til at kommunikere og samarbejde med andre. Dette kan for eksempel v\u00e6re at bygge noget sammen med testlederen eller at l\u00f8se en opgave sammen med en anden testperson. Form\u00e5let med denne del er at vurdere testpersonens sociale og kommunikative f\u00e6rdigheder, samt deres evne til at tilpasse sig og samarbejde i forskellige situationer.<\/p>\n

Den fjerde og sidste del af ADOS-testen er den s\u00e5kaldte “samtale”. Her bliver testpersonen bedt om at deltage i en samtale med testlederen, hvor de diskuterer forskellige emner og situationer. Form\u00e5let med denne del er at vurdere testpersonens evne til at kommunikere og forst\u00e5 sociale og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige nuancer, samt deres evne til at opretholde en samtale og udtrykke deres tanker og f\u00f8lelser.<\/p>\n

Efter alle delene af ADOS-testen er gennemf\u00f8rt, bliver testlederen bedt om at vurdere testpersonens ad<\/p>\n<\/div>\n

\n

Hvordan kan for\u00e6ldre og fagfolk forberede sig p\u00e5 en ADOS-test for deres barn eller klient?<\/h2>\n

ADOS-testen (Autism Diagnostic Observation Schedule) er en standardiseret test, der bruges til at diagnosticere autisme hos b\u00f8rn og voksne. Det er en omfattende og detaljeret test, der kr\u00e6ver en grundig forberedelse fra b\u00e5de for\u00e6ldre og fagfolk, der skal udf\u00f8re testen. I denne artikel vil vi se n\u00e6rmere p\u00e5, hvordan for\u00e6ldre og fagfolk kan forberede sig bedst muligt p\u00e5 en ADOS-test for deres barn eller klient.<\/p>\n

1. For\u00e6ldrenes rolle i forberedelsen<\/p>\n

Som for\u00e6lder er det vigtigt at v\u00e6re godt forberedt p\u00e5 en ADOS-test, da du spiller en vigtig rolle i testen. Det er vigtigt at forst\u00e5, at ADOS-testen ikke er en eksamen, og der er ingen rigtige eller forkerte svar. Det er en observationstest, hvor dit barn vil blive observeret og vurderet af en fagperson. Din rolle som for\u00e6lder er at v\u00e6re en aktiv deltager og st\u00f8tte dit barn under testen.<\/p>\n

Forberedelse til en ADOS-test kan omfatte at l\u00e6se og unders\u00f8ge mere om testen og dens form\u00e5l. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re en god id\u00e9 at tale med dit barn om testen p\u00e5 en rolig og positiv m\u00e5de for at mindske eventuel angst eller nerv\u00f8sitet. Det er ogs\u00e5 vigtigt at sikre, at dit barn er veludhvilet og har spist godt f\u00f8r testen.<\/p>\n

2. Fagfolkenes rolle i forberedelsen<\/p>\n

Fagfolk, der udf\u00f8rer ADOS-testen, skal have en grundig forst\u00e5else af testen og dens anvendelse. De skal ogs\u00e5 v\u00e6re tr\u00e6net i at udf\u00f8re testen korrekt og kunne tolke resultaterne. Det er vigtigt, at fagfolkene er opm\u00e6rksomme p\u00e5 barnets individuelle behov og tilpasser testen derefter.<\/p>\n

Fagfolk b\u00f8r ogs\u00e5 v\u00e6re i stand til at kommunikere klart og tydeligt med for\u00e6ldrene om testen og dens resultater. De b\u00f8r ogs\u00e5 v\u00e6re \u00e5bne for at besvare eventuelle sp\u00f8rgsm\u00e5l eller bekymringer, som for\u00e6ldrene m\u00e5tte have.<\/p>\n

3. Forberedelse af barnet<\/p>\n

Forberedelse af barnet til en ADOS-test er ogs\u00e5 vigtig for at sikre, at testen er s\u00e5 pr\u00e6cis som muligt. Det er vigtigt at forklare barnet, hvad der vil ske under testen, og at det ikke er en eksamen eller en pr\u00f8ve, som de kan best\u00e5 eller dumpe. Det er ogs\u00e5 vigtigt at sikre, at barnet er veludhvilet og har spist godt f\u00f8r testen.<\/p>\n

Barnet b\u00f8r ogs\u00e5 v\u00e6re i en rolig og afslappet tilstand f\u00f8r testen. Det kan v\u00e6re en god id\u00e9 at give barnet mulighed for at lege eller udf\u00f8re en aktivitet, de nyder, f\u00f8r testen begynder. Dette kan hj\u00e6lpe med at minds<\/p>\n<\/div>\n

\n

En sammenligning af ADOS-testen med andre diagnostiske v\u00e6rkt\u00f8jer til autisme<\/h2>\n

ADOS-testen (Autism Diagnostic Observation Schedule) er et diagnostisk v\u00e6rkt\u00f8j, der bruges til at evaluere og diagnosticere autisme hos b\u00f8rn og voksne. Det er udviklet af Dr. Catherine Lord og hendes kolleger og er blevet anerkendt som en af de mest p\u00e5lidelige og valide metoder til at diagnosticere autisme.<\/p>\n

En sammenligning af ADOS-testen med andre diagnostiske v\u00e6rkt\u00f8jer til autisme viser, at den har flere fordele og unikke egenskaber, der g\u00f8r den til et foretrukket valg for mange fagfolk.<\/p>\n

For det f\u00f8rste er ADOS-testen en struktureret observationstest, der giver mulighed for en systematisk og objektiv vurdering af en persons adf\u00e6rd og kommunikation. Dette adskiller den fra andre v\u00e6rkt\u00f8jer, der prim\u00e6rt er baseret p\u00e5 selvrapportering eller for\u00e6ldreinterviews, som kan v\u00e6re p\u00e5virket af subjektive faktorer.<\/p>\n

En anden fordel ved ADOS-testen er dens evne til at differentiere mellem autisme og andre udviklingsforstyrrelser. Testen er designet til at identificere specifikke adf\u00e6rdsm\u00f8nstre, der er karakteristiske for autisme, og kan derfor hj\u00e6lpe med at skelne mellem forskellige diagnoser. Dette er is\u00e6r vigtigt, da autisme ofte kan forveksles med andre tilstande, s\u00e5som ADHD eller angst.<\/p>\n

ADOS-testen er ogs\u00e5 kendt for sin h\u00f8je p\u00e5lidelighed og validitet. Det betyder, at den er meget pr\u00e6cis og konsistent i sine resultater, hvilket er afg\u00f8rende for en korrekt diagnose. Testen er blevet unders\u00f8gt og valideret i adskillige studier og er blevet fundet at have en h\u00f8j grad af overensstemmelse med andre diagnostiske v\u00e6rkt\u00f8jer og kliniske observationer.<\/p>\n

En anden vigtig faktor, der adskiller ADOS-testen fra andre v\u00e6rkt\u00f8jer, er dens evne til at vurdere forskellige udviklingsniveauer. Testen er opdelt i forskellige moduler, der er tilpasset til forskellige aldersgrupper og udviklingsniveauer. Dette g\u00f8r det muligt for fagfolk at tilpasse testen til den enkelte persons behov og sikre en mere pr\u00e6cis diagnose.<\/p>\n

Endelig er ADOS-testen et dynamisk v\u00e6rkt\u00f8j, der kan bruges til at f\u00f8lge udviklingen over tid. Dette er is\u00e6r nyttigt for b\u00f8rn, der kan have forskellige adf\u00e6rdsm\u00f8nstre p\u00e5 forskellige udviklingsstadier. Ved at gentage testen kan fagfolk vurdere \u00e6ndringer i adf\u00e6rd og kommunikation og justere behandlingsplaner derefter.<\/p>\n

Samlet set er ADOS-testen et af de mest p\u00e5lidelige og valide<\/p>\n<\/div>\n

\n

Hvordan kan resultaterne fra en ADOS-test bruges til at udvikle en individuel behandlingsplan for personer med autisme?<\/h2>\n

ADOS (Autism Diagnostic Observation Schedule) er en standardiseret test, der bruges til at diagnosticere autisme hos b\u00f8rn og voksne. Testen best\u00e5r af en r\u00e6kke opgaver og aktiviteter, som er designet til at evaluere forskellige aspekter af en persons adf\u00e6rd, kommunikation og sociale interaktion. Resultaterne fra en ADOS-test kan v\u00e6re meget nyttige i udviklingen af en individuel behandlingsplan for personer med autisme.<\/p>\n

En af de prim\u00e6re m\u00e5l med en ADOS-test er at identificere de specifikke vanskeligheder, som en person med autisme oplever. Dette kan omfatte problemer med social interaktion, kommunikation, fleksibilitet og repetitive adf\u00e6rdsm\u00f8nstre. Ved at evaluere disse omr\u00e5der kan testen give en dybere forst\u00e5else af den enkeltes udfordringer og behov.<\/p>\n

Resultaterne fra en ADOS-test kan ogs\u00e5 hj\u00e6lpe med at identificere styrker og ressourcer hos personen med autisme. Selvom autisme ofte er forbundet med vanskeligheder, har mange personer med autisme ogs\u00e5 unikke talenter og evner. Ved at identificere disse styrker kan de integreres i behandlingsplanen og hj\u00e6lpe med at fremme en positiv udvikling.<\/p>\n

En anden vigtig del af en ADOS-test er at evaluere den enkeltes kommunikationsf\u00e6rdigheder. Dette kan omfatte b\u00e5de verbale og nonverbale kommunikationsevner. Resultaterne fra denne del af testen kan bruges til at udvikle en kommunikationsstrategi, der passer til den enkeltes behov. Dette kan omfatte brugen af alternative kommunikationsformer som tegnsprog eller billedkort.<\/p>\n

En ADOS-test kan ogs\u00e5 hj\u00e6lpe med at identificere eventuelle sensoriske udfordringer, som personen med autisme oplever. Mange personer med autisme har f\u00f8lsomhed over for visse sanseindtryk, s\u00e5som lys, lyd eller ber\u00f8ring. Ved at evaluere disse omr\u00e5der kan behandlingsplanen tilpasses for at minimere ubehag og forbedre personens trivsel.<\/p>\n

Endelig kan resultaterne fra en ADOS-test bruges til at udvikle m\u00e5l og strategier for behandlingen. Ved at have en dybere forst\u00e5else af den enkeltes udfordringer og styrker kan behandlingsplanen tilpasses til at im\u00f8dekomme deres specifikke behov. Dette kan omfatte tr\u00e6ning i sociale f\u00e6rdigheder, kommunikation, selvregulering og andre relevante omr\u00e5der.<\/p>\n

Det er vigtigt at bem\u00e6rke, at en ADOS-test alene ikke er tilstr\u00e6kkelig til at udvikle en effektiv behandlingsplan. Det er vigtigt at inddrage andre vigtige oplysninger, s\u00e5som observationer fra familie og l\u00e6rere, for at f\u00e5 et mere komplet billede af<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvad er ADOS-testen, og hvordan bruges den til at diagnosticere autisme? ADOS-testen st\u00e5r for “Autism Diagnostic Observation Schedule” og er en standardiseret test, der bruges…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2723,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false},"categories":[849],"tags":[],"yoast_head":"\nADOS test - Test Sindet<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"ADOS test - Test Sindet\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Hvad er ADOS-testen, og hvordan bruges den til at diagnosticere autisme? ADOS-testen st\u00e5r for “Autism Diagnostic Observation Schedule” og er en standardiseret test, der bruges...\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Test Sindet\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2025-01-20T03:15:42+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2025-01-20T14:01:13+00:00\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:image\" content=\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/img_autism_10.webp\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Test Sindet\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"11 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/\",\"name\":\"Test Sindet\",\"description\":\"Blog om forstyrrelser i sindet\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/img_autism_10.webp\",\"contentUrl\":\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/img_autism_10.webp\",\"width\":1024,\"height\":1024},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/\",\"name\":\"ADOS test - Test Sindet\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2025-01-20T03:15:42+00:00\",\"dateModified\":\"2025-01-20T14:01:13+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/#\/schema\/person\/8eb1bcaf59fea75c780c11946f4e3490\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Home\",\"item\":\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"ADOS test\"}]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/#\/schema\/person\/8eb1bcaf59fea75c780c11946f4e3490\",\"name\":\"Test Sindet\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/6743211f010801ea26aa9423a2daab37?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/6743211f010801ea26aa9423a2daab37?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Test Sindet\"},\"sameAs\":[\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\"],\"url\":\"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/author\/diagnostyka-umyslu\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"ADOS test - Test Sindet","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"ADOS test - Test Sindet","og_description":"Hvad er ADOS-testen, og hvordan bruges den til at diagnosticere autisme? ADOS-testen st\u00e5r for “Autism Diagnostic Observation Schedule” og er en standardiseret test, der bruges...","og_url":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/","og_site_name":"Test Sindet","article_published_time":"2025-01-20T03:15:42+00:00","article_modified_time":"2025-01-20T14:01:13+00:00","twitter_card":"summary_large_image","twitter_image":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/img_autism_10.webp","twitter_misc":{"Skrevet af":"Test Sindet","Estimeret l\u00e6setid":"11 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/#website","url":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/","name":"Test Sindet","description":"Blog om forstyrrelser i sindet","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/#primaryimage","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/img_autism_10.webp","contentUrl":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/img_autism_10.webp","width":1024,"height":1024},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/#webpage","url":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/","name":"ADOS test - Test Sindet","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/#primaryimage"},"datePublished":"2025-01-20T03:15:42+00:00","dateModified":"2025-01-20T14:01:13+00:00","author":{"@id":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/#\/schema\/person\/8eb1bcaf59fea75c780c11946f4e3490"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/autisme\/ados-test\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Home","item":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"ADOS test"}]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/#\/schema\/person\/8eb1bcaf59fea75c780c11946f4e3490","name":"Test Sindet","image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/#personlogo","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/6743211f010801ea26aa9423a2daab37?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/6743211f010801ea26aa9423a2daab37?s=96&d=mm&r=g","caption":"Test Sindet"},"sameAs":["https:\/\/www.test-sindet.org\/blog"],"url":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/author\/diagnostyka-umyslu\/"}]}},"amp_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2931"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2931"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2931\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2934,"href":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2931\/revisions\/2934"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2723"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2931"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2931"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.test-sindet.org\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2931"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}